Annonce
Efterskoler er ikke bare det sted, unge opholder sig efter skoletid. Eller efter folkeskolens afslutning. Det er et ophold, derfor mange både er skelsættende, epokegørende og omvæltende, fordi det på mange måder er så markant anderledes fra folkeskolen. Mange finder venner for livet på et ophold, og det er også der, unge for alvor finder ud af, hvad de skal med deres liv. Der kan være mange grunde til, at nogen vælger efterskoler. Men en ting er sikkert – det ER en vigtig periode i alle unges liv.
Men hvordan startede det hele så, og hvad kan efterskoler i Danmark overhovedet tilbyde? Det forsøger vi at afdække i denne artikel.
Historien bag
Den første efterskole startede i 1851 på Fyn, dengang med et udelukkende kristent formål. Senere, i slutningen af 1800-tallet, blev der bygget nogle stykker så tæt på den tyske grænse til de elever, som hver dag krydsede grænsen fra Tyskland for at modtage undervisning i Danmark.
1879 var året, hvor den ældste eksisterende efterskole, blev bygget, og senere fulgte flere efter.
Fra starten af 1900-tallet begyndte staten at øge støtten til projektet, hvilket betød at flere kom til. I 1930 kom så den første lov, som sidenhen er blevet revideret mange gange.
Hvordan ser de ud i dag?
Det, der startede som en kostskole er i dag endt med at være efterskoler, som tilbyder samme undervisningsniveau som folkeskolen – og samme prøver. Det bliver stadig mere populært blandt unge at tage afsted, og der tilbydes et væld af forskellige retninger.
Lige nu er tre nye efterskoler ved at blive bygget – en med fokus på outdoor, en eksamensfri og en efterskole til elever med autisme. Der kommer altså stadig nye muligheder til, og nye efterskolelinjer specielt tilpasset til alle unge. Lige nu findes der cirka 250 efterskoler i hele landet, så der er nok at vælge imellem.
Økonomi
Det er ikke billigt at vælge dette alternativ til folkeskolen, og det skal oftest betales af forældrene. Derfor har der tidligere været mange unge der ikke fik muligheden, simpelthen fordi der ikke var økonomi til det i familien. Heldigvis er der efterhånden kommet forskellige støtteordninger til som betyder, at alle elever kan få chancen for et efterskoleophold.
Økonomisk støtte kan både komme fra staten, der giver tilskud til elever, men der kan også søges både puljer og stipendier for at få langt de fleste udgifter dækket. Af særlige muligheder kan nævnes, at unge med kræft har mulighed for at søge Børnecancerfonden. Ligeledes er der også særlig støtte at få til flygtninge og indvandrere.
Sådan vælger du rigtigt
Når den unge skal til at vælge hvilken skole, de vil gå på, er der en række ting, som er gode at overveje. Det er for eksempel hvor langt væk hjemme fra den unge tør eller har lyst til at tage. Dernæst handler det om at se, hvad den unge er god til, og har lyst til at udvikle. Der er dog også mange muligheder for at få støtte i dag, så selv elever med udfordring i en almindelig folkeskole har rig mulighed for at finde et passende tilbud.