Musik er en afgørende faktor, når det kommer til at skabe den perfekte stemning til din fest. Uanset om det er en fødselsdag, et bryllup, firmafest eller en hvilken som helst begivenhed, er en dygtig DJ nøglen til at levere den rette musikoplevelse.
Men hvordan finder du egentlig den rigtige DJ til din fest? Det kan godt være et svært spørgsmål at besvare. Vi har derfor udvalgt nogle af de essentielle skridt på vejen mod valget af den helt rigtige DJ.
Definér dine forventninger og ønsker til din DJ
Inden du begynder at lede efter en DJ, er det vigtigt at tage dig tid til at definere, hvad du forventer af musikken til din fest.
Hvad er din musiksmag, og hvilken stemning ønsker du at skabe? Skal det være en festlig dansefest eller en mere afslappet og intim atmosfære?
Ved at have en klar idé om dine forventninger og ønsker, kan du nemmere kommunikere dem til potentielle DJs. Det vil typisk være nogle af disse spørgsmål, som en DJ vil stille dig, hvorfor det er godt at være forberedt.
Spørg efter anbefalinger blandt dine venner, kollegaer eller familie
Et godt første skridt er at spørge venner, familie eller kolleger om anbefalinger. Måske har de tidligere haft en fantastisk oplevelse med en DJ, som de kan anbefale. Personlige anbefalinger kan være særligt pålidelige, da de kommer fra personer, du stoler på.
Søg online og undersøg referencer
Internettet er en skatkiste af information. Du kan søge efter DJs i dit område og gennemgå deres hjemmesider eller sociale medieprofiler for at få en idé om deres stil og erfaring. Det er også en god idé at undersøge referencer og læse anmeldelser fra tidligere kunder. Dette giver dig mulighed for at vurdere, hvordan tidligere begivenheder har været, og om DJ’en er pålidelig og professionel.
Et godt tip er at kigge den pågældende DJs opslag igennem på de sociale medier – her vil du nemlig typisk kunne se nogle af de fester, som vedkommende har spillet til, og hvis du er heldig er der videoer, hvor du kan fornemme stemningen.
Ønsker du nu at booke en professionel DJ? Så vent ikke for længe. DJ booking foretages her og skal typisk gøres i god tid inden din begivenhed.